Almindelige huskatte fælder meget og det kan derfor være nødvendigt at børste dem jævnligt. En gang ugentligt vil hjælpe meget på mængden af hår der efterlades i møblerne, ligesom katten vil nyde det ugentlige tætte sammenvær med dig, hvis du har vænnet den til børsten fra den var helt lille killing. Det kan anbefales at bruge en gummibørste.
Langhårskatte fælder typisk ikke helt så konstant som huskatten. Til gengæld smider den store mængder to gange om året i de såkaldte "fældeperioder" (forår og efterår).
En gummibørste er ikke velegnet til langhårskatte, da den på det nærmeste river de lange hår af. Istedet bør anvendes en karte eller en kam med rulletænder, til brug for den løse underuld. Dækhårene bør redes med en svinehårsbørste, mens eventuelle filterkager kan løsnes forsigtigt med en stålkam. Mange langhårskatte har godt af en ugentligt gennembørstning med en karte og en svinehårsbørste, for at undgå dannelsen af filterklumper. Filterklumper kan, hvis ikke løsnet i tide, samle sig i meget tætte klumper, der er næsten umulige at rede ud. I så tilfælde må du forsøge at klippe ind i dem og herefter løsne dem forsigtigt med en kam eller en karte.
Du bør mindst en gang ugentligt efterse din kat for lopper, hvilket gøres med en tættekam.
Kategorier på sider:
Hundeudstyr Hvorfor kbe pels1111 Tøj Stop dyremishandling Pels og kaniner Dyreartikler Pelspleje Kledyr diverse Pels og katte Dyreetik Pels diverse Gode rd om pels og pelspleje Fur Hundefoder Pels og hunde Pels Pelsjakke Pels og heste